Deltagere søges til SOS-projektet – Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og kunne du tænke dig at prøve om et internetbaseret selvhjælpsterapi-program kan hjælpe dig til at få det bedre?

Ny undersøgelse søger deltagere til et studie der undersøger, om internetbaseret selvhjælpsterapi kan hjælpe personer med selvmordstanker til at få det bedre. Programmet blev udviklet for få år siden i Holland og de første resultater viste, at selvhjælpsprogrammet mindskede tanker om selvmord. Professor Merete Nordentoft og psykolog Charlotte Mühlmann ønsker med dette forskningsprojekt at gentage det hollandske studie og undersøge om det internet-baserede selvhjælpsprogram også vil være virksomt i Danmark.

For at være med i studiet skal man som deltager være minimum 18 år og have selvmordstanker. Deltagerne må gerne have en psykiatrisk diagnose, de må gerne have et misbrug og de må gerne modtage terapi og behandling andre steder.

Læs mere om studiet på livslinien.dk/sos og deltag i studiet på hjemmesiden www.internetbehandling.dk/sos

Kontakt projektleder Charlotte Mühlmann for spørgsmål på  charlotte.muehlmann@regionh.dk.

Udgivet den 21.07.2017