Selvmord i medierne

Selvmord i medierne – guidelines, omtale og indflydelse

Baggrund

I 2008 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO i samarbejde med IASP – International Assocaition for Suicide Prevention  Preventing suicide: a resource for media professionals. Denne giver retningslinjer for fornuftig omtale af selvmord og selvmordsforsøg. Siden er de traditionelle medier kommet under pres fra digitale medier og brugenes forventninger om, at alle informationer er hurtig og konstant tilgængelige – ofte uden filter. WHO og IASP har udgivet en opdateret guideline i 2017.

Formål

Formålet med projektet er, at undersøge om mediers omtale af selvmordsadfærd overholder de guidelines som anbefales, samt hvorvidt omtale skaber øget aktivitet på Centrets hjemmeside og statistikbank.

Metode

Analyse af mediers omtale af selvmord, selvmordsforsøg og selvmordsadfærd samt analyse af trackingdata på Centrets hjemmeside og statistikbank før, under og efter mediers omtale af selvmordsadfærd.

Status

Igangværende.

Udgivet den 17.11.2017