Nr. 8 Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Vigtig pris information

Hvis du har problemer med at downloade publikationer, så prøv en anden browser f.eks. Chrome eller Firefox. Explorer er ikke længere kompatibel med vores hjemmeside.

Kun gratis download
Kategori: Faktahæfter

Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Dette faktahæfte handler om selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere. Ambitionen i hæftet er at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd hos misbrugere kan få udbytte af læsningen.

Det har i mange år været kendt, at et misbrug af alkohol stærkt forøger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord, hvorfor der på dette område er brug for en skærpet opmærksomhed. Hæftet beskriver bl.a. problemets omfang, risikofaktorer og kønsforskelle på baggrund af nyere forskningsresultater. Derudover redegøres kort for de mulige måder, hvorpå man kan forebygge selvmordsadfærd hos alkoholmisbrugere. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest i hæftet en litteraturliste.