Spiseforstyrrelser & selvmordsrisiko

Vigtig pris information

Hvis du har problemer med at downloade publikationer, så prøv en anden browser f.eks. Chrome eller Firefox. Explorer er ikke længere kompatibel med vores hjemmeside.

Kun gratis download
Kategori: Rapporter

Fra rapportens forord

Langt de fleste af de unge klarer sig godt gennem barndommen, puberteten og videre i voksenlivet.

Men en lille del af de unge har problemer, som de nødigt taler med andre om. I stedet forsøger de at skjule for forældre, lærere og kammerater, at de mistrives. De er sårbare og tror, de er de eneste i hele verden, som føler sig mislykkede. De har ingen tiltro til, at nogen kan forstå dem og hjælpe dem.

Sårbarhed og mistrivsel kan komme til udtryk som selvskadende handling, som spiseforstyrrelse, som selvmordsforsøg og som gennemført selvmord. Eller som en kombination af spiseforstyrrelse og selvmordsadfærd. Desværre har vi gennem de seneste ti år set en forøgelse i raterne af selvmordsforsøg blandt de unge piger, og antallet af patienter i sygehussektoren med spiseforstyrrelser er stigende. Såvel spiseforstyrrelser som selvskadende handlinger og selvmordsadfærd skyldes en lang række vidt forskellige forhold, som hver for sig ikke kan forklare udviklingen, men som gensidigt påvirker hinanden og er afhængige af hinanden.

Socialministeriet har anmodet om, at fokus rettes mod denne problematik. Med foreliggende rapport forsøger vi at afdække forhold forud for den dag, diagnosen spiseforstyrrelser gives. Videre forsøger vi at pege på beskyttende og belastende forhold for den spiseforstyrrede i livet efter diagnosen.

Assistent Irene Gadeberg takkes for opsætning. Statistiker cand.scient.ocoen. Erik Christiansen er ansvarlig for arbejdet med datasættet og det statistiske arbejde, og Ph.D. Lilian Zøllner er ansvarlig for projektets gennemførelse samt for rapportens udfærdigelse, som den foreligger.

Lilian Zøllner
Centerleder, Ph.D.
Juli 2006

Projektet er støttet af Socialministeriet.