Synspunkter på selvmord – en debatbog

Vigtig pris information

Der tillægges et ekspeditionsgebyr på hver ordre på: 30kr.

Prisen er eksklusiv moms og porto.

9420
Bogen er udsolgt fra forlaget
Kategori: Bøger

Af hidtil uforklarlige årsager har danskere tilsyneladende altid haft en særlig tilbøjelighed til at begå selvmord, og danske selvmordstal har altid ligget højt placeret på den internationale rangliste. Til trods for danskernes høje selvmords- og selvmordsforsøgstal har der imidlertid her i landet – i modsætning til i de fleste øvrige lande i den vestlige verden – gennem årene været meget lidt interesse for selvmord og selvmordsforsøg, og meget få har i det hele taget beskæftiget sig med problemet. Det betyder, at der er en udbredt mangel på viden på området, at alt for mange – lægfolk såvel som professionelle og politikere – tænker og handler på baggrund af nogle myter om selvmord i stedet for på baggrund af reel og konkret viden. I de senere år har der dog været en vis stigende erkendelse af problemets alvor og en voksende interesse for “at gøre noget ved det”. Forklaringen herpå skal måske til dels findes i “den kumulative effekt”, som har ligget i udviklingen. Nok er selvmordshandlinger individuelle handlinger – men de berører også andre mennesker. Den kumulative effekt betyder, at efter-hånden vil en meget stor del af den danske befolkning have været “berørt” af selvmordsproblemet. Vi har bedt en række danskere, der via uddannelse, erhverv eller et samfundsmæssigt engagement interesserer sig for selvmordsproblemet, om at åbne ballet og at ud fra hver deres særlige referenceramme komme med et bud på, hvor og hvordan der bør/kan/må sættes ind, hvis vi vil “gøre noget ved det”. Med indlæg af bl. a. Ole Varming, Mogens Lindhardt, Tage Voss, Hanne Reintoft, Lene Rem og Ida Koch.

ISBN nummer 87 90291 05 0