Nr. 31 Selvmord i Danmark -rateudvikling for perioden 2000-2010

Vigtig pris information

Der tillægges et ekspeditionsgebyr på hver ordre på: 30kr.

Prisen er eksklusiv moms og porto.

nr31
Pris: 25,00 DKK
Antal:
Læg i kurv
Kategori: Faktahæfter

Før 2. verdenskrig har der været en lang periode, hvor selvmordsraten var lav dvs. i nærheden af 20 pr. 100.000 indbyggere. Årene efter 2. verdenskrig var præget af en relativ høj rate på ca. 30 pr. 100.000 indbyggere. Dette niveau blev holdt frem til starten af 1960’erne, hvor raten igen faldt til ca. 20 pr. 100.000 indbyggere. I slutningen af 1960’erne steg raten voldsomt, hvorved den nåede sit højeste niveau i starten af 1980’erne på ca. 40 pr. 100.000 indbyggere. Dette høje niveau holdt kun i ganske få år, hvorefter raten støt er faldet gennem de sidste 30 år til det niveau, vi har i dag på ca. 11 pr. 100.000 indbyggere.

Vi oplever altså i disse år den laveste selvmordsrate gennem de sidste 100 år. Dette er glædeligt, men giver ingen grund til at betragte selvmordsproblematikken som værende mindre væsentlig.

Man skal have for øje, at der i 2010 døde 562 personer som følge af selvmord, hvilket er ca. 293 personer flere end det antal som døde i trafikken. De samfundsøkonomiske konsekvenser af selvmord er meget store. En person bidrager gennem sit liv med et væsentligt beløb til samfundet i form af arbejdskraft og den dertil knyttede produktion. Endvidere bruger samfundet mange ressourcer til behandling af de efterladte, således at de er i stand til at fortsætte livet uden alt for store mén.

Dette faktahæfte har selvmord som tema og vil dække udviklingen i selvmordsraterne for perioden 2000 til 2010 (Kilde: Register for Selvmord; www.sst.dk). Der fokuseres på en køns- og aldersmæssig opdeling. Hæftet er en opdateret udgave af faktahæfte nr. 29 Selvmord i Danmark – rateudvikling for perioden 1990‐2008.

Hæftet indgår i serien af faktahæfter fra Center for Selvmordsforskning, som har til formål at belyse områder inden for selvmordsforskning i en let tilgængelig form.