WHO’s anbefalinger

Center for Selvmordsforskning får ofte henvendelser fra journalister og journaliststuderende, der ønsker at omtale selvmord og selvmordsforsøg.

Det er godt, at selvmord ikke længere er så tabubelagt som tidligere, hvor emnet ofte helt blev undgået – men det er meget vigtigt, at man som journalist er opmærksom på, at selvmord behandles etisk forsvarligt.

Nedenfor følger et sammendrag af WHO’s, verdenssundhedsorganisationens, anbefalinger for mediernes omtale af selvmord.

Det frarådes

  • at offentliggøre fotos eller afskedsbreve
  • at gengive konkrete beskrivelser af selvmordsmetoder
  • at bruge formuleringen “det lykkedes at begå selvmord”
  • at angive forenklede årsagsforklaringer
  • at forherlige selvmord eller at gøre det til forsidestof
  • at benytte religiøse eller kulturelle stereotyper
  • at give nogen skylden for selvmordet

Det anbefales

  • at man indgår i et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne eller relevante fagpersoner forud for offentliggørelse af fakta
  • at omtale et selvmord som et “fuldbyrdet selvmord”
  • kun at gengive relevante oplysninger, og kun inde i avisen
  • at fremhæve alternativer til selvmord, d. v. s. konstruktive løsninger på problemer
  • at oplyse om telefon- og netrådgivninger og lokale henvendelsesmuligheder
  • at offentliggøre risikofaktorer og signaler på selvmordsadfærd. Se faktahæfte nr. 6 Signaler på selvmordsadfærd

Mediepris

En arbejdsgruppe har indstiftet mediepris for at fremme en etisk forsvarlig formidling af selvmordsproblematikken. Læs mere

Journalist Inger Anneberg har på baggrund af indstiftelsen af medieprisen skrevet to artikler om mediernes omtale af selvmord i journalisternes fagblad:

  • Mediepris skal forebygge selvmord
  • Drengen på broen

Link til artiklerne

Denne tekst blev senest opdateret den 01/12/2015