Cases
I forbindelse med undervisning i selvmordshåndtering udvikler vi løbende cases til uddannelsesforløbene. Anvendelsen af cases i træningen er en effektiv måde at forberede sig på situationer, hvor en person er i risiko for at begå selvmord.
I den højre fane har du adgang til cases fra forskellige projekter, som vil blive opdateret løbende. For øjeblikket er der tre engelske cases tilgængelige, men der vil senere, i forbindelse med Projekt-ROS og uddannelsen på FGU-skoler, også være danske cases tilgængelige.
Cases kan anvendes på mange forskellige måder, men er oftest tiltænkt på følgende måder:
Gruppeanalyse: Deltagerne diskuterer casen i små grupper, hvor de analyserer den præsenterede situation, identificerer risikofaktorer, og overvejer mulige interventioner.
Individuelle refleksioner: Deltagerne opfordres til at reflektere over, hvordan de selv ville håndtere situationen, og hvad der ville være deres primære fokus
Praktisk øvelse: Deltagerne kan deltage i rollespil, hvor de spiller enten den person, der overvejer selvmord, eller den professionelle, der skal håndtere situationen. Dette hjælper med at øve kommunikationsteknikker, empati, og beslutningstagning under pres.