Hvordan påvirker en kræftdiagnose risikoen for selvmord og selvmordsforsøg?

Det har vores forskningsleder Erik Christiansen sammen med Mette Reilev, Jesper Hallas og Elsebeth Stenager undersøgt i et nyt studie.

Ved hjælp af danske registerdata fra 2012–2021 har de kortlagt det tidsmæssige sammenhængen mellem kræftdiagnoser og selvmordsadfærd.

Nogle af de mest centrale fund i studiet peger på en stigning i selvmordsadfærd kort tid efter en kræftdiagnose og i nogle tilfælde også i tiden forud for diagnosen:

• Efter 12–15 måneder falder risikoen og nærmer sig niveauet for sammenligningsgruppen uden kræft
• Selvmordsforsøg og selvskade viser ikke lige så høje IRR som selvmord, men angiver stadig øget risiko
• For tre kræftgrupper (brystkræft, prostatakræft og andre kræftformer) begyndte incidensraten at stige allerede i de seks måneder op til diagnosen og stabiliserede sig først omkring to år efter
• Særligt høje IRR (op til 4,5) blev fundet hos personer med prostatakræft, både op til 1,5 år før og 1,5 år efter diagnosen

Selvom der er en øget risiko for selvmord kort efter en kræftdiagnose, er det stadig sjældent og svært at forudsige, hvem der vil dø af selvmord. Studiet diskuterer dog, hvorvidt et fokus på patientens mentale helbred og psykologiske tilstand kan være med til at forebygge selvmordsadfærd, blandt patienter med kræft.

Læs hele studiet her