Hvordan forbereder man implementeringen af Selvmordsforebyggende indsats, så den rent faktisk virker i praksis?

En ny artikel af Lena Rossen Østergaard, Lotus Sofie Bast, Sally Wulff Jørgensen, Rory C. O’Connor og Erik Christiansen, tilknyttet Center for Selvmordsforskning, Syddansk Universitet og University of Glasgow, publiceret i Global Implementation Research and Applications, retter fokus mod et overset, men afgørende spørgsmål i selvmordsforebyggelse: Det er ikke nok at have en god indsats, man skal også vide, hvordan den skal rulles ud, for at den virker efter hensigten.

Baggrund: Hvorfor FGU-skoler?

Studiet er udviklet i samarbejde med Forberedende Grunduddannelse (FGU). FGU-eleverne udgør en gruppe med flere faktorer inde på livet der øger deres risiko for selvmordstanker og -adfærd. Samtidig er FGU-skolerne organisatorisk komplekse: 84 skoler fordelt på 27 selvstændige institutioner, med stor variation i størrelse, ressourcer og struktur.

Det gør FGU-skolerne til et både vigtigt og krævende sted at indføre forebyggende indsatser og netop derfor et velegnet sted at undersøge, hvordan man forbereder implementeringen grundigt.

En “gatekeeper”-indsats, der skal forberedes rigtigt

Den indsats, der skal implementeres, er såkaldt gatekeeper-træning: undervisning af ikke-fagpersoner som lærere og studievejledere i at genkende advarselstegn på selvmordsadfærd og reagere hensigtsmæssigt. Gatekeeper-træning er en velafprøvet metode internationalt, men erfaringer viser, at effekten varierer meget, bl.a. fordi indsatser ofte indføres uden tilstrækkelig forberedelse af den organisation, de skal fungere i.

Forfatterne har derfor brugt tre anerkendte implementeringsvidenskabelige modeller til systematisk at kortlægge, hvilke forudsætninger der skal være på plads, før man går i gang:

• Implementation Stages Framework, som strukturerer selve processen i faser.
• Implementation Drivers Framework, som ser på de organisatoriske forudsætninger: medarbejdernes kompetencer, organisationens rammer og ledelsens opbakning.
• Behaviour Change Wheel, som ser på, hvad der konkret skal til, for at den enkelte medarbejder rent faktisk ændrer adfærd, viden, motivation og de ydre rammer, der gør det muligt.

Hvad fandt forskerne?

Ved at kombinere resultater fra tre tidligere studier: en forskningsoversigt, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt undervisningspersonale og kvalitative interviews på en FGU-skole, identificerede forfatterne en række centrale barrierer:

• Lærere mangler ofte viden og tryghed til at agere, hvis en elev viser tegn på selvmordsadfærd.
• Der findes ikke klare retningslinjer for, hvad man skal gøre, selvom personalet selv efterspørger dette.
• Ansvarsfordelingen er uklar, og nogle medarbejdere oplever ikke situationen som deres ansvar.
• Samarbejdet med sundheds- og socialvæsenet opleves som en barriere for at få hjælp til eleverne i tide.

Samtidig fandt de vigtige styrker at bygge videre på: Skolernes studiecoaches har allerede relevante kompetencer, og uddannelse og kompetenceudvikling har generelt høj prioritet på skolerne.

Resultatet: En skræddersyet to-niveauimplementeringsplan

På baggrund af den systematiske analyse udviklede forfatterne en konkret implementeringsmodel, baseret på det evidensbaserede træningsprogram QPR (Question, Persuade, Refer):

• Skolernes studiecoaches trænes først som instruktører (i alt 14 timer), herunder i risikovurdering, krisekommunikation og udvikling af sikkerhedsplaner. De bliver samtidig det faste omdrejningspunkt for henvisning og støtte til lærerne.
• Studiecoachen underviser derefter skolens undervisningspersonale i en 2-timers gatekeeper-træning med fokus på fakta, advarselstegn og konkrete handlemuligheder, suppleret med rollespil og et praktisk “handlingskort” til brug i akutte situationer.

Modellen er bevidst designet, så skolerne efter den indledende oplæring selv kan videreføre træningen, uden løbende at være afhængige af eksterne undervisere.

Hvad betyder det?

Studiet leverer ikke effektdata på selve gatekeeper-træningen. Det er en forberedende analyse, ikke en evaluering. Men det illustrerer noget vigtigt: Forskning viser, at indsatser, der implementeres med høj fidelity mod deres oprindelige design, kan have op til 12 gange så stor effekt som indsatser, der implementeres mangelfuldt. Alligevel er denne forberedende fase historisk blevet nedprioriteret i selvmordsforebyggelse, hvor fokus typisk har været på, om en indsats virker og mindre på, hvordan den reelt bliver til virkelighed i en kompleks organisation som en skole.

Med denne artikel bidrager forfatterne med en konkret model for, hvordan man kan arbejde struktureret og gennemsigtigt med denne forberedelsesfase, til gavn for både forskere og praktikere, der arbejder med at indføre forebyggende indsatser i skoler og andre komplekse miljøer.

Læs hele artiklen her: Tailoring Implementation Strategies for School-Based Gatekeeper Training: A Pre-implementation Case Study Using Multiple Implementation Frameworks | Global Implementation Research and Applications | Springer Nature Link