Sociodemographic and clinical characteristics of suicide methods in Denmark: A nationwide registry-based study of suicides during 2010–2020
Et nyt studie af Agnieszka Konieczna, Mette Reilev, Elsebeth Stenager og Erik Christiansen belyser forskelle i selvmordsmetoder og tilknyttede faktorer.
I et landsdækkende dansk kohotestudie har de analyseret sammenhænge mellem selvmordsmetoder samt sociodemografiske og kliniske karakteristika blandt 6257 personer, der døde ved selvmord.
Resultaterne viser, at der er stor variation i, hvilke metoder der anvendes. Kvinder bruger ofte ikke-voldelige metoder, mens mænd hyppigere benytter voldelige metoder. Samtidig er der tydelige forskelle i, hvordan metoderne hænger sammen med psykisk og fysisk helbred.
Sammenlignet med hængning viser studiet, at:
- selvforgiftning med medicin oftere ses hos personer, der er i behandling med psykofarmaka eller tidligere har forsøgt selvmord. Det tyder på, at denne gruppe i højere grad har været i kontakt med sundhedsvæsenet og ofte har haft affektive lidelser.
- udspring hyppigere er associeret med psykotiske lidelser og obsessiv‑kompulsiv lidelse (OCD)
- skydning i mindre grad ses hos personer med psykiatrisk historik, men oftere hænger sammen med fysiske helbredsproblemer og belastende livsbegivenheder.
- hængning er den mest anvendte metode og ses ofte hos personer med affektive lidelser
Konklusion
Personer, der anvendte ikke-voldelige metoder, havde oftere tidligere været i kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket peger på muligheder for målrettet forebyggelse. Omvendt synes mere voldelige metoder i højere grad at hænge sammen med adgang til midler og mindre tilbøjelighed til at søge hjælp. Samlet set understreger resultaterne behovet for at tilpasse både risikovurdering og forebyggelsesindsatser til den enkelte metode.
Læs hele artiklen her: https://doi.org/10.1016/j.jad.2026.122032