Somatiske sygdomme og selvmordsadfærd

Sammenhængen mellem forskellige somatiske sygdomme og selvmordsadfærd er blevet beskrevet i mange studier. Erik Christiansen og Mette Reilev har været med til at opdatere den nyeste viden om sammenhængen i kapitlet “Somatic diseases and suicidal behaviour” i Oxford Texbook of Suicidology and Suicide Prevention. Denne tekstbog er en omfattende fagbog, der dækker alle aspekter af selvmordsadfærd og selvmordsforebyggelse.

I dette kapitel gennemgås sammenhængen mellem en række somatiske sygdomme og selvmordsadfærd. Herunder gennemgås i korte træk hvilken forskning, der findes under de forskellige somatiske sygdomme. Indledningsvis er det vigtigt at nævne nogle metodiske udfordringer, som flere af studierne kan have. Der findes mange studier fra forskellige lande, men der kan være store forskelle i, hvordan selvmord, selvmordsforsøg og selvmordsadfærd registreres. Det gør internationale sammenligninger vanskelige. Psykiske lidelser forekommer ofte sammen med somatiske sygdomme, hvilket gør det svært at isolere effekten af selve den somatiske sygdom. Derudover varierer kvaliteten af de inkluderede studier, eksempelvis kan små stikprøver skjule statistiske sammenhænge.

Kræft og selvmordsadfærd

Der findes en solid evidens for risikoen for selvmordadfærd stiger med en kræft diagnose. Studier viser at risikoen for selvmord er højest kort efter diagnosen. Der er en forskel i risikoen afhængigt af kræftdiagnose med en høj risiko for diagnoser som kræft i spiserøret, pancreas og knoglerne. Derudover ses der også en forskel på alder, hvor unge med kræft i barndommen og ungdomsårene er særligt udsatte. 

Smerter og selvmordsadfærd

Der er en klar sammenhæng mellem kroniske smerter og øget risiko for selvmordsadfærd, herunder både selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Det er centrale risikofaktorer som smerteintensitet, varighed og manglende behandling som bidrager til denne sammenhæng. Fibromyalgi og udbredt kropssmerte er særligt nævnt som tilstande med forhøjet selvmordsrisiko. Samtidigt er psykiatriske lidelser som depression og angst ofte til stede hos personer med kroniske smerter, hvilket forstærker risikoen for selvmord. 

Neurologiske sygdomme og selvmordsadfærd

Neurologiske sygdomme er en af de mest undersøgte sygdomme, særligt da de også er relateret til en forhøjet risiko for psykiatriske sygdomme. I kapitlet undersøges amyotrofisk lateral sklerose (ALS), huntington’s sygdom, demens, epilepsi, migræne, traumatisk hjerneskade (TBI), parkinson’s sygdom, multipel sklerose (MS), rygmarvskade, slagtilfælde og intellektuelle funktionsnedsættelser. 

ALS og Huntington’s sygdom: Tidligere studier havde små stikprøver og kunne ikke påvise statistisk signifikante forskelle, men nyere og større studier viser øget selvmordsrisiko.

Epilepsi: En af de bedst undersøgte sygdomme. Meta-analyser viser klart forhøjet risiko for både selvmordstanker og -forsøg.

Migræne: Flere studier og meta-analyser viser øget risiko for selvmordsadfærd, især hos voksne og i asiatiske lande.

TBI (hjerneskade): Forbundet med øget risiko for psykiske lidelser og selvmordsadfærd.

Parkinson’s sygdom: Risikoen er højere hos patienter med psykiatriske lidelser og motoriske symptomer i overkroppen.

Multipel sklerose: Studier viser forhøjet risiko for selvmord og selvmordstanker. En amerikansk undersøgelse viste, at 29 % af veteraner med MS havde selvmordstanker.

Rygmarvsskade: Forbundet med forhøjet risiko for selvmord, især ved manglende social støtte og psykiske problemer.

Slagtilfælde (Stroke): Studier fra Finland og meta-analyser viser øget selvmordsrisiko efter slagtilfælde.

Intellektuelle funktionsnedsættelser: Systematiske reviews viser forhøjet risiko, især hos personer med højere funktionsevne og tidligere selvskade.

Hjerte- og karsygdomme og selvmord 

Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem hjerte- og karsygdomme og risikoen for selvmord, litteraturen er upræcis og forskellige definitioner og metoder bliver brugt. De studier der er lavet viser en forhøjet risiko for selvmord, især i de første måneder efter diagnosen. Psykiatriske diagnoser er i igen en medvirkende faktor. 

Lungesygdomme og selvmordsadfærd 

Astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er blevet undersøgt i dette afsnit af kapitlet. 

Astma 

Få studier har undersøgt sammenhængen mellem astma og selvmordsadfærd. De studier der er lavet finder en højere risiko for selvmordsadfærd blandt patienter med astma. 

KOL

Få studier har undersøgt sammenhængen mellem KOL og selvmordsadfærd og studierne har forskellige resultater. Så der er endnu ikke god nok evidens til at sige noget konkret om denne sammenhæng. 

Inflammatorisk tarm sygdomme og selvmordsadfærd

Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa er blevet undersøgt i relation til selvmordsadfærd. Der er begrænset direkte evidens for selvmordsadfærd og inflammatorisk tarm sygdomme. Men man ved at personer med inflammatorisk tarmsygdomme, er i højere risiko for depression, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmord. 

Organtransplantation og selvmordsadfærd 

I afsnit af kapitlet undersøges transplantationer af lever og nyre i sammenhæng med selvmordsadfærd.

Leversvigt og levertransplantation 

Få studier undersøger sammenhængen mellem levertransplantation og selvmordsadfærd. Studierne viser en sammenhæng, særligt blandt akut leversvigt patienter, der får en levertransplantation efter paracetamolforgiftning og patienter der ikke tager deres immun dæmpende medicin korrekt. 

Nyresygdom og nyretransplantation 

Flere studier har vist en sammenhæng  mellem nyresigt og øget risiko for selvmord. Risikoen for selvmord var særlig høj blandt patienter, der gennemgik dialyse i de første 0-3 måneder. Nyere forskning bekræfter, at depression og selvmordsadfærd er mere udbredt med patienter med kronisk nyresygdom og patienter der har fået transplanteret deres nyre. 

Diabetes

Studier peger på, at der kan være en sammenhæng mellem diabetes og øget risiko for selvmord. Det er dog vigtigt at understrege, at der var en lav kvalitet blandt nogle studier.
Samtidig viser andre undersøgelser, at personer med type 1-diabetes ikke har en højere selvmordsrisiko end resten af befolkningen.
Derfor er der stadig brug for mere forskning, så vi bedre kan forstå, hvordan diabetes og selvmordsadfærd hænger sammen.

Reumatologiske sygdomme 

Flere studier har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem reumatologiske sygdomme og øget risiko for selvmordsadfærd. Studier peger på, at personer med fibromyalgi kan være særligt udsatte. For andre sygdomme som slidgigt og leddegigt ser sammenhængen ud til at være mere begrænset.
Det er dog vigtigt at nævne, at mange af disse studier har begrænset kvalitet. Der er derfor behov for mere forskning af høj kvalitet, som tager højde for psykiske lidelser, der ofte optræder sammen med reumatologiske sygdomme.

Tinnitus 

Der findes begrænset studier, der har undersøgt sammenhængen mellem tinnitus og øget risiko for selvmord. Nogle af disse peger på, at risikoen kan være særlig høj i de første to år efter diagnosen. Et koreansk studie har desuden vist en forbindelse mellem tinnitus og både selvmordsadfærd og selvmordsforsøg.
Forskningen tyder også på, at der ofte er en sammenhæng mellem tinnitus og psykiske lidelser. Derfor er der behov for flere studier, der kan kortlægge denne forbindelse mere præcist.

HIV og AIDS

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem HIV og AIDS og en øget risiko for selvmord sammenlignet med den generelle befolkning. Flere studier peger på, at selvmordsrisikoen er størst inden for det første år efter diagnosen.
Denne øgede risiko kan skyldes flere faktorer, herunder stigmatisering, begrænsede behandlingsmuligheder og psykiske lidelser, som ofte optræder sammen med HIV og AIDS.

COVID-19

Flere studier viser, at COVID-19-pandemien har haft stor indflydelse på befolkningens mentale sundhed. Nogle undersøgelser peger på, at selvmordsraten er steget på tværs af landegrænser over tid, mens andre finder et fald under pandemien. Der er store forskelle mellem landene: Nepal og Japan oplevede højere selvmordsrater, mens USA og Canada havde lavere rater.
Disse forskelle kan blandt andet skyldes, at lavindkomstlande havde færre ressourcer til at håndtere krisen. Selvom studierne viser udsving i selvmordsraten, er det svært at fastslå den præcise årsagssammenhæng.

Hvis du vil læse mere om ovenstående forskning, kan det findes her. 

Somatic diseases and suicidal behaviour | Oxford Textbook of Suicidology and Suicide Prevention | Oxford Academic