Ensartet henvisning til hjælp ved omtale af selvmord
Sundhedsstyrelsen og Rådet for Selvmordsforebyggelse opfordrer nu alle, der omtaler selvmord, til konsekvent at henvise til hjælp.
Der er udarbejdet to nye standardiserede tekster, en kort og en lang, som medier og organisationer anbefales at bruge i forbindelse med omtale af selvmord og selvmordstanker.
Formålet er at sikre ansvarlig formidling, der giver håb, nedbryder stigma og viser de konkrete muligheder for hjælp.
Center for Selvmordsforskning er en del af Rådet, og vi bakker stærkt op om initiativet.
De to anbefalede tekster:
Kort tekst:
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.
Lang tekst:
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
• Kontakt egen læge eller lægevagten:
Hovedstaden: 1813 · Sjælland: 1818 · Midtjylland: 7011 3131
Nordjylland: 7015 0300 · Syddanmark: 7011 0707
• Henvend dig ved behov til en psykiatrisk akutmodtagelse
• Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat på livslinien.dk
• Mere viden: https://lnkd.in/gdGyaDuF
• Ring 112 ved livstruende situationer
Som en del af rådet har Center for Selvmordsforskning også udarbejdet anbefalinger til ansvarlig omtale:
Her understreges blandt andet vigtigheden af:
✔ At bringe korrekt information om, hvor man kan få hjælp
✔ At formidle faktuel viden om selvmordsforebyggelse
✔ At dele historier, der giver håb og viser veje til hjælp
✔ At udvise særlig omtanke ved omtale af kendtes selvmord
✔ At være opmærksom på, at også medieprofessionelle kan påvirkes af arbejdet med sådanne historier
Samtidig frarådes bl.a.:
✘ Beskrivelse af metoder
✘ Detaljer om lokalitet
✘ Sensationelle overskrifter eller romantisering
✘ Forenkling af årsager
✘ Brug af billeder, video eller links til privat indhold fra sociale medier
✘ Offentliggørelse af afskedsbreve
En stærkere og mere ensartet kommunikation kan redde liv, og vi er glade for, at dette nu bliver et fælles udgangspunkt i Danmark.
Du kan læse mere her: https://lnkd.in/eZG_V6Sy