Som efterladt

Hvis du har mistet en nærtstående ved selvmord

At miste en nærtstående er altid vanskeligt og sorgfuldt. Det kan tage lang tid, før livet bliver sammenhængende, tåleligt og godt igen.

At miste en nærtstående, der har taget livet af sig, er nok særligt vanskeligt. Foruden chokket, sorgen og savnet over fraværet af den kære, følger ofte en række andre vanskelige følelser og tanker. Måske har du følelser og tanker, der kan være svære at forene med sorgen og som fx kan føles forvirrende, forkerte eller skamfyldte.

Du kan føle vrede og forbitrelse: Hvordan kunne han gøre det imod mig?
Du er måske plaget af skyldfølelse: Hvad kunne jeg have gjort for at forhindre det? Er det min skyld? Måske skulle jeg ikke have sagt…

Eller du føler dig forladt og svigtet: Var jeg ikke vigtig nok at leve for?
Mennesker er forskellige, mange følelser kan opstå. Der er ingen rigtige og forkerte følelser eller reaktioner.

Men det er tænkeligt, at du sidder tilbage med masser af spørgsmål, som er svære eller måske umulige at få besvaret: Hvorfor gjorde hun det? Hvorfor sagde hun ikke noget? Hvorfor bad hun ikke om hjælp? Hvorfor…?

Sådanne følelser og tanker er helt almindelige, forståelige og svære at holde ud.

Vi mennesker har naturligvis et ansvar over for hinanden, men til syvende og sidst har vi hver især ansvaret for os selv. Dermed har vi også i sidste ende ansvaret for vores handlinger, herunder at bede klart og tydeligt om hjælp (hvis det er det vi ønsker) og at fortælle andre om, hvordan vi har det. I yderste konsekvens er det også vores eget ansvar, hvis vi vælger at tage vores liv.

Mennesker, der begår selvmord, har ofte længe været plaget af store problemer, som de oplever som uoverstigelige og som de tror, ingen kan hjælpe dem med. De lider ofte af den fejlagtige forestilling, at de har forsøgt alt for at få det bedre, at ingen eller intet kan hjælpe dem, eller at ingen kan bære at høre, hvor svært de har det. De vælger så, på baggrund af disse forestillinger, ikke at leve mere.

Ingen mennesker har ansvaret for et andet menneskes selvmord. Vi kan og bør hjælpe, hvis det bliver tydeligt, at et medmenneske har brug for hjælp. Vi kan gøre vores yderste, hvis vi ved, at der er behov for hjælp. Men ingen kan forhindre et andet menneske, der vil tage sit liv, i at gøre det. Selv ikke en indlæggelse på fx psykiatrisk afdeling kan forhindre et selvmord, hvis personen har bestemt sig for at tage sit liv.

Hvis du har mistet en nær og kær person ved selvmord, har du behov for at dele de svære følelser og tanker med andre for at bearbejde sorgen og tabet. Måske er det tilstrækkeligt at tale med en god ven eller et nært familiemedlem.

Efterladte er ofte bange for at være en belastning for andre med alle deres svære og voldsomme følelser. Men måske er det ikke mindst i sorgens stund, at vi skal bruge vores venner og andre nære.

Det er imidlertid meget tænkeligt, at du har behov for mere hjælp end det, som en god ven eller et familiemedlem kan yde. Børn og unge, der har mistet en forælder eller en anden de holder af, bør altid have et tilbud om samtaler hos en professionel, fx en psykolog.

Det er meget vigtigt at tale med et menneske, som vil lytte og som kan forstå og tåle at høre om dine mange forskellige tanker, følelser og spørgsmål. Hverken venner eller professionelle kan fjerne din sorg eller andre svære følelser, men gode samtaler kan betyde, at du kommer bedre gennem den svære tid efter dødsfaldet. Almindeligvis tager det lang tid at komme sig efter en nærtståendes selvmord – det kan tage måneder, ja til og med år. Men alle efterladte kan få hjælp til at komme igennem sorgen og krisen.

Søg derfor hjælp – hos venner, familie, kolleger og/eller professionelle. Det nytter, og hjælpen er inden for rækkevidde.

Hjælp til efterladte

Tal med en god ven, med et familiemedlem, en kollega eller en anden, som du har tillid til. Andre kan godt forstå, at du har det meget svært.

Er du barn eller ung, er der særlige hjælpemuligheder for dig:

  • Hvis du går i skole til og med 10. klasse, kan du søge hjælp hos skolepsykologen eller sundhedsplejersken. Tal fx med din klasselærer for at få hjælp til at kontakte dem.
  • Hvis du går i gymnasiet eller på HF er det muligt, at der på din skole er tilknyttet en eller flere gymnasiepsykologer. Spørg eventuelt din studievejleder, eller kig i elevhæftet.
  • Hvis du går på en SU-berettiget videreuddannelse, har du mulighed for at kontakte Studenterrådgivningen, hvor der er ansat psykologer og socialrådgivere. Din studievejleder kan fortælle dig, hvor den nærmeste studenterrådgivning findes.

Søg professionel hjælp

I almindelig kontortid på hverdage kan du:

  • gå til din læge
  • henvende dig i socialforvaltningen
  • søge hjælp hos en psykolog
  • opsøge en præst

Læge

Måske er dette tilstrækkeligt, måske har du behov for yderligere hjælp. Spørg din læge om, hvor du kan få denne hjælp. Som efterladt til en selvmordsdød har du ret til 12 samtaler hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Du skal dog selv betale 295 kr. – for første konsultation – og 257 kr. for følgende konsultationer (2005-priser). Det er lægen, der skal henvise dig til en sygesikringspsykolog. Hvis du ikke har råd til dette, kan du henvende dig på socialforvaltningen, som ud fra dine økonomiske forhold, vil tage stilling til, om de vil dække egenbetalingen. Lægen kan også henvise dig til en psykiater.

Socialforvaltningen

Du kan her undersøge, om der er en psykolog tilknyttet fx socialforvaltningen, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i en ungdomsrådgivning, en familierådgivning eller i en privat hjælpeorganisation i den kommune, hvor du bor. Dette kan socialforvaltningen oplyse dig om. Sådanne samtaler er almindeligvis gratis.

Psykolog

Hvis du har økonomiske midler til det, kan du selv finde en privatpraktiserende psykolog. Det koster omkring 800 kr./timen (2005-priser). Du kan slå op i telefonbogen (se under Psykologer) eller spørge dig for blandt venner og bekendte. Der er flere mennesker, end du tror, der har haft samtaler hos en psykolog.

Præst

Måske er du mest tryg ved at tale med en præst om dine vanskeligheder. Også præster kan hjælpe dig. Henvend dig fx i den nærmeste kirke. Du behøver ikke at have din gang i kirken for at få hjælp af en præst.

Uden for almindelig kontortid og på helligdage kan du:

kontakte en telefon- og netrådgivning.

Denne tekst blev senest opdateret den 08/10/2015