Ring til Livslinien på
70 201 201

Telefonen er åben mellem kl. 11.00 og 5.00


Ring til Sct. Nicolai Tjenesten på
70 120 110

Telefonen er åben mellem kl. 9.00 og 3.00 (søn- og helligdage kl. 13.00 og 3.00)


Ring til Startlinjen på
35 362 600

Telefonen er åben mellem kl. 16.00 og 23.00

Spørgsmål & Svar

Hvorfor er de nyeste tal for selvmord og selvmordsforsøg så gamle, og hvornår kommer der nyere tal?

De nyeste tal for selvmord i Danmark er fra 2021. Tallene stammer fra Dødsårsagsregistret, som udarbejdes af Sundhedsdatastyrelsen, der på baggrund af dødsattester opgør fordeling på dødsårsager, herunder selvmord. Indsamling af data er et ressourcekrævende arbejde, men den elektroniske indberetning har allerede resulteret i en betydelig hurtigere opdatering.

Tal for sidste år udkommer således i slutningen af indeværende år, hvorefter Centret søger Sundhedsdatastyrelsen om udlevering af disse data. Afhængig af arbejdsgange og travle perioder kan man derefter forvente at Register for Selvmord er opdateret i løbet af det efterfølgende forår.

Se Statistikbanken.

Center for Selvmordsforskning har opdateret Register for Selvmordsforsøg så det nu dækker hele landet for perioden 2011 – 2021. Tallene for 2011 – 2018 stammer fra Landspatientregisteret- LPR2. Tallene for 2019 – 2021 er baseret på data fra den nye Landspatientregistermodel – LPR3.

Center for Selvmordsforskning har næsten 30 års erfaring med validering af data på selvmodsforsøg. Det er Centrets erfaring, at omkring 30% af de indberettede selvmordsforsøg ikke kan klassificeres som dette ud fra WHO’s definition på selvmordsforsøg. Vi ved, at der eksisterer mørketal for selvmordsforsøg. Disse mørketal omfatter bl.a. de personer, som ikke kommer i kontakt med den sekundære sundhedssektor (somatisk eller psykiatrisk) efter et selvmordsforsøg.

For perioden 1990 – 2010 har Centret registreret selvmordsforsøg på baggrund af skadekort fra de fynske skadestuer. Tallene fra Fyn kan give et fingerpeg om udviklingstendenser, når det gælder selvmordsforsøg på landsplan, fordi den fynske befolkning kan siges at udgøre et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Hvad kan man gøre, hvis man er bekymret for, at én man kender er selvmordstruet?

Hvis man er bekymret for, at et andet menneske er selvmordstruet, er det vigtigt at give sin bekymring til kende og spørge direkte, om vedkommende har selvmordstanker.Viser det sig, at ens bekymring er berettiget, må man hjælpe den selvmordstruede til at søge hjælp. Det kan være hos den praktiserende læge, kommunens socialforvaltning og i akutte tilfælde må man henvende sig på skadestuen eller den psykiatriske skadestue.

Drejer det sig om et selvmordstruet barn eller en ung, kan der desuden være hjælp at hente hos skolens sundhedsplejerske, skolepsykologen eller kommunens børne- ungerådgivning.

Læs mere i faktahæfte nr. 6 Signaler på selvmordsadfærd og i Krisehjælp ved selvmordstanker

Kan man inspirere til selvmord ved at tale om det?

Frygten for at inspirere et andet menneske til selvmordsforsøg eller selvmord ved at spørge til selvmordstanker kan være medvirkende til, at pårørende og fagpersoner kan være tilbageholdende med at spørge til selvmordstanker, selv om de er bekymrede. Denne frygt er ubegrundet.

Er man bekymret for, om en ven, et familiemedlem, en elev, en klient eller patient er selvmordstruet, så er det afgørende vigtigt, at man spørger direkte til selvmordstanker. At spørge til selvmordstanker er udtryk for omsorg, og det vil ofte være en stor lettelse for et selvmordstruet menneske at få mulighed for at tale om sine problemer. Det er vigtigt i samtalen at motivere den selvmordstruede til at søge hjælp. Det kan være nødvendigt at tilbyde at følge den selvmordstruede til f.eks. egen læge, eller i akutte tilfælde til skadestue – også selv om den selvmordstruede er en voksen.

Læs mere om krisehjælp ved selvmordstanker.

Hvornår på året sker der flest selvmord?

April er den måned på året, hvor der begås flest selvmord. Undersøgelser viser, at foråret for mange mennesker indvarsler nye tider og giver håb og forventninger om en ny start. Når foråret så kommer, uden at den forventede bedring af tingenes tilstand indfinder sig, så kan livet opleves ekstra tungt for mennesker, der i forvejen er selvmordstruede. Fænomenet beskrives i litteraturen som de brudte løfters effekt og kunne være en forklaring på den øgede selvmordshyppighed i april. Det er en udbredt myte, at der skulle være mange selvmord i december, specielt omkring jul. Opgørelser viser imidlertid, at december faktisk er én af de måneder, hvor der sker færrest selvmord. Kun november ligger lavere.

Læs mere i Faktahæfte nr. 9 Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd.

Er selvmord arveligt?

Ophobning af selvmord ses i nogle familier og har ført til overvejelser om, i hvilken grad selvmordsadfærd kan være arvelig. Undersøgelser har vist, at der kan være tale om såvel genetisk arv som social arv.

Tvillingestudier har vist, at enæggede tvillinger er mere tilbøjelige til at begå selvmord, hvis medtvillingen har gjort det, end tveæggede tvillinger. Og en dansk adoptionsundersøgelse har vist, at bortadopterede, der begik selvmord, havde en ophobning af selvmord i den biologiske familie, men ikke i adoptivfamilien. Disse undersøgelser kunne tale for en vis genetisk arvelighed i selvmordsadfærd. Forskere har peget på, at det ikke er selvmordsadfærden, der er arvelig, men f.eks. depression, som er forbundet med større selvmordsrisiko.

Andre undersøgelser har vist ophobning af selvmord i familier, der ikke bestod af genetisk beslægtede. Det formodes, at selvmordsadfærden i sådanne familier er udtryk for en social arv, hvor selvmordsadfærd er et tillært adfærdsmønster, en løsningsstrategi, når livet er svært.

Hvordan forklares det fald, der siden 1980 er sket i selvmordsraten?

I perioden 1980 til 2000 er selvmordsraten halveret. Det er en kombination af mange og meget komplekse forhold, der har indflydelse på, om det menneske tager livet af sig eller ej. Derfor er forklaringen på faldet også meget kompleks.

Forskere har peget på følgende mulige forklaringer på faldet:

  • De stoffer, der anvendes ved selvforgiftning, er ikke så giftige, som de var tidligere. Altså bedre chancer for overlevelse efter et forgiftningsforsøg
  • Bedre medicinsk behandling af medicinforgiftninger
  • Ændringer i den kemiske sammensætning af bilers udstødningsgasser samt et fald i anvendelsen af husholdningsgas
  • Større åbenhed om psykiske sygdomme og selvmordsadfærd, d.v.s. aftabuisering
  • Der er i samfundet en højere grad af fælles normer og værdier, det vil sige en højere grad af social integration i samfund
  • Introduktion af nye antidepressive stoffer. Disse blev dog først introduceret i 90’erne, hvor faldet allerede var begyndt
  • Effekten af forebyggelsesinitiativer
Denne tekst blev senest opdateret den 15/09/2022