National handlingsplan og anbefalinger
D. 12. april 2024 indgik regeringens partier samt Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet en politisk aftale om at styrke indsatsen på det selvmordsforebyggende område i: ”Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg”.
Aftalen er indgået på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en National Handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Det faglige oplæg er udarbejdet efter input fra det Nationale Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor Center for Selvmordsforskning samt andre aktører på området har deltaget.
Der afsættes med aftalen 48,8 mio. kr. i 2024 og fra 2025 afsættes der årligt 65 mio. kr.
Aftalepartierne har valgt at prioritere nedenstående indsatser for et strukturelt og strategisk løft af selvmordsforebyggelsesområdet:
1. Kapacitetsløft af de selvmordsforebyggende klinikker
Der afsættes 16,4 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. årligt fra og med 2025 til regionerne. Midlerne skal styrke behandlingstilbud, kompetenceudvikling af fagpersonale mv. i de selvmordsforebyggende klinikker. Som en del af kapacitetsløftet fokuseres også på pårørende til patienter i klinikkerne. Dette med henblik på, at give de bedste betingelser for at pårørende kan støtte deres nærmeste samt for herigennem at reducere risikoen for belastningsreaktioner og selvmordshandler blandt pårørende.
2. Bedre opfølgning til mennesker i risiko for selvmordshandlinger
Der afsættes 15 mio. kr. i 2024 og 20 mio. kr. fra og med 2025 til regionerne. Pengene skal gå til at styrke sammenhængen i indsatsen. Med andre ord en styrkelse af den opfølgende kontakt til både børn, unge og voksne, som har været i kontakt med akutmodtagelser efter et selvmordsforsøg, eller som udskrives efter indlæggelse i psykiatrien.
3. Udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet
Der afsættes 7,5 mio. kr. i 2024 og 10 mio. kr. årligt fra og med 2025 til regioner og kommuner. Udbredelse af kriseplaner i behandlings- og socialpsykiatrien, da kriseplaner kan bidrage til at reducere selvmordsadfærd.
4. Udbredelse af peers i den regionale behandlingspsykiatri
Der afsættes 5,3 mio. kr. i 2024 og 7 mio. kr. årligt fra og med 2025 til regionerne. Peers er her personer med egne erfaringer med psykiske lidelser. Brugen af peers kan være med til at reducere stigmatisering og fremme oplevelsen af håb, som er af stor betydning for de mennesker, som er i risiko for selvmordshandlinger.
5. Styrket praksisnær forskning i det selvmordsforebyggende arbejde og forbedret datagrundlag
Der afsættes 3,7 mio. kr. i 2024 og 5 mio. kr. årligt fra og med 2025 til DRISP under Region Hovedstadens Psykiatri. Midlerne skal gå til at styrke den praksisnære forskning i DRISP og herudover bl.a. til at forbedre datagrundlaget på selvmordsområdet gennem DRISPs FORSAM-database.
6. Nationalt rådgivende organ for det selvmordsforebyggende arbejde
Der afsættes 0,9 mio. kr. i 2024 og 1,2 mio. kr. årligt fra og med 2025 til Sundhedsstyrelsen, hvor rådet forankres. Et nationalt rådgivende organ (rådet) skal erstatte det Nationale Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Formålet med det rådet bliver at følge og monitorere implementeringen af handlingsplanen, samt at udbrede viden og sikre samarbejde på tværs af sektorer og mellem aktørerne på det selvmordsforebyggende område.
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg samt hele aftalen kan læses her.