Konference om psykisk mistrivsel hos børn og unge

Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Torsdag d. 13. oktober kl. 10.00 – 15.00 afholder Sundhedsstyrelsen, SFI, Kolding Kommune og PsykInfo Region Syddanmark konferencen EN AF OS – om psykisk mistrivsel hos børn og unge.

EN AF OS – væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom er en national kampagne med fokus på at nedbryde myter og fordomme om psykisk sygdom. PsykInfo sparker kampagnen i gang i Region Syddanmark med en temadag om psykisk mistrivsel hos børn og unge i Danmark.

En undersøgelse dokumenterer, at hvert femte skolebarn viser tegn på mistrivsel, fx er de kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig uden for eller er presset af skolearbejdet. Undersøgelsen viser også, at børn og unge, der mistrives har lav tilfredshed med livet og kan få problemer i forhold til udvikling, læring og sundhed.

Programpunkter:

  • Psykisk mistrivsel blandt skoleelever: udbredelse, udvikling og udsigter ved hovedforfatter bag undersøgelsen professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed
  • Mental sundhed blandt 16-24 årige ved ph.d.-studerende Anne Illemann Christensen, Statens Institut for Folkesundhed
  • Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd ved centerleder, ph.d. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
  • ‘Unge mod tabu’ præsentation af et afstigmatiseringsprojekt med fokus på mestring og vendepunkter ved PsykInfo-konsulenter Liselene Pedersen og Mette Skov, PsykInfo Region Syddanmark
  • Paneldebat med oplægsholderne

Sted

Kolding Kommunes Uddannelsescenter (KUC)
Ågade 27
Kolding

Pris: 250 kr. inkl. forplejning. Tilmelding til PsykInfo Region Syddanmark på telefon 75 72 40 90.

Denne tekst blev senest opdateret den 24/03/2015