Når selvskade bliver en løsning, PsykInfo-foredrag, Næstved

Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Onsdag d. 10. juni kl. 19.00 – 21.30 afholder PsykInfo Region Sjælland foredrag om Når selvskade bliver en løsning. Selvskade er en bevidst, gentaget og skadende handling på egen krop. Målet er ikke at tage sit eget liv, men derimod at lindre svære følelser med fysisk smerte, der kan ”overdøve” og berolige, når man befinder sig i et følelsesmæssigt kaos.

Særligt unge mennesker – uanset køn – er i risiko for at selvskade. Således har 32 pct. af unge i alderen 18-25 år skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv. Uanset hvilke grunde man har til selvskade, har den enkelte brug for hjælp til at komme videre. Problemet er, at rigtig mange ikke søger hjælp. Derfor kan støtte fra familie og omgangskreds være en hjælp til at komme videre.

Oplæg ved Amanda Bonnevie Christophersen, EN AF OS ambassadør samt Charlotte Juul Petersen og Christina Nøhr Lundstrøm, psykiatrisk klinik Næstved, Region Sjælland

Sted
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere via linket.

Denne tekst blev senest opdateret den 13/07/2020