National konference om selvskade, København
Torsdag d. 19. maj 2022 afholder LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade en National konference om selvskade i samarbejde med Region H og Team for selvskade.
Hvorfor skader flere og flere unge sig selv? Hvordan kan du som sundhedspersonale eller fagperson hjælpe et selvskadende ungt menneske? Og hvad sker der, når selvskade foregår på sociale medier?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Team for selvskade i Region Hovedstaden og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) inviterer til Danmarks første nationale konference om selvskade.
Konferencen er for dig, som møder selvskadende mennesker i dit arbejde, som har ansvaret for at forebygge eller behandle selvskade, eller som på andre måder arbejder professionelt med selvskade.