Oplæg med Preben Kok, NEFOS-arrangement

Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

NEFOS – Netværket for Selvmordsramte afholder oplæg med Preben Kok, forfatter og tidligere sygehuspræst på Vejle Sygehus.

Preben Kok vil komme med bud på, hvordan hans bog ’Skæld ud på Gud’ og nyeste bog ‘Slip livet løs’ kan være brugbare i samtaler med mennesker, der har oplevet døden på nært hold. Preben Kok vil desuden med afsæt i bogen ’Skæld ud på Gud’ give indblik i, hvordan mennesker i krise kan dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen mangler.

Arrangementet foregår på:
Phønix, lokale 315, 3. th (Odense Kommunes Uddannelsescenter)
Schacksgade 39
5000 Odense C

Arrangementet er gratis, og der serveres en sandwich og sodavand/vand. Der er mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog med Preben Kok til arrangementet. Tilmelding på  kursus@nefos.dk senest den 24. maj 2018.

Læs mere om oplægget hos NEFOS.

Denne tekst blev senest opdateret den 27/06/2018