Muligheder for forebyggelse af ældres selvmord
Center for Registerforskning igangsatte i 2007 projektet Muligheder for forebyggelse af ældres selvmord for midler bevilget af Socialministeriet.
Formål
Projektet er opdelt i et forsknings- og et formidlingsmodul. Forskningsprojektets formål er at identificere kontaktmuligheder til ældre med selvmordsovervejelser. Formidlingsdelen fokuserer på at gøre den indhentede viden direkte tilgængelig for aktive interventionsprojekter og udvikle retningslinier til fremtidige forebyggelsesprojekter.
Målgruppe
Forskningsmodulets målgruppe er de ældre – i særdeleshed ældre mænd.
Formidlingsmodulets målgruppe er aktive modelprojekter der fokuserer på forebyggelse af ældres selvmordshandlinger
Status
Projektet er afsluttet. Resultater er præsenteret på diverse temadage og konferencer.