Nr. 44 Selvmord, arbejdsløshed og den økonomiske krise i Danmark i 2008
Download gratis.
Fra forordet
Dette faktahæfte ”Selvmord, arbejdsløshed og den økonomiske krise i Danmark i 2008” indgår i rækken af hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmords-adfærd.
I 2007-09 blev verden hårdt ramt af en finanskrise, og mange af verdens lande oplevede recession. Dette medførte i de fleste vestlige lande en stigende arbejdsløshed. Danmark blev ikke ramt på samme måde som de sydeuropæiske og oversøiske lande, men den økonomiske krise satte sine spor. I Danmark steg brutto-ledigheden fra 2,6% i 2008 til 6,1% i 2010. I 2012 var ledigheden 6,0%, mens den i 2014 var på 5,0%.
Udenlandske forskere har påvist en sammenhæng mellem arbejdsløshed og risikoen for selvmordsadfærd. Men det er uklart, om der er en direkte sammenhæng mellem finanskrisen i 2008, arbejdsløshed og ændring i forekomsten af selvmord i Danmark. I dette Faktahæfte belyses den økonomiske krise og deraf arbejdsløsheds påvirkning på antallet af selvmord i Danmark.
Faktahæftet Selvmord, arbejdsløshed og den økonomiske krise i Danmark i 2008 er udarbejdet af Center for Selvmordsforskning. For mere information henvises til artiklen af Konieczna, A., Jacobsen, S.G., Larsen, C.P., & Christiansen, E. (2021). Recession and risk of suicide in Denmark during the 2009 global financial crisis: an ecological register-based study. Scand J Public Health, May 20.
Agnieszka Konieczna
Center for Selvmordsforskning
November 2021