Ældre efterladte efter selvmord – Midtvejsrapport

Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Region Sjælland i samarbejde med DRISP og NEFOS har udarbejdet en midtvejsrapport for projektet “Psykosocial rehabilitering af efterladte, der har mistet til selvmord i en alder af ≥ 60 år”, som er et handlingsorienteret forskningssamarbejde med deltagelse af efterladte efter selvmord, professionelle (f.eks. sygeplejersker, psykologer og politibetjente) og forskere.

Formålet med projektet er at være med til at sikre at efterladte, der har mistet til selvmord i en alder af ≥ 60 år, får den støtte de har behov for.

Midtvejsrapporten begrunder valget af de følgende tre indsatser, som man vil arbejde videre med i:

  • En pjece til de efterladte om hvor de kan få hjælp og en instruks til de professionelle, der formidler pjecen
  • Et undervisningsmateriale rettet mod de professionelle, der møder de efterladte i den akutte periode
  • En kortfilm, der handler om behovet for at bearbejde det nye livsvilkår som efterladt

Rapporten kan læses her.

Denne tekst blev senest opdateret den 26/08/2019