Seminar for unge efterladte, sommerhus på Djursland
Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.
I dagene d. 1. – 3. marts afholder Landsforeningen for efterladte efter selvmord Seminar for unge efterladte i alderen 16 – ca. 28 år, hvor man kan møde andre efterladte og dele erfaringer om, hvad det betyder at miste ved selvmord.
Selvmord er stadig meget tabubelagt og mange efterladte mødes af en mur af tavshed, men i en gruppe af ligesindede er det muligt at blive set, hørt og forstået. Erfaringer fra andre grupper viser, at det at fortælle om sin sorg over at miste ved selvmord, og det at høre andres beretninger kan bidrage til, at man på bedst mulig vis kan lære at leve videre med sin egen sorg, således at denne får en passende plads i hverdagen.
Programmet vil blive tilpasset deltagernes behov og ønsker, men vil tage udgangspunkt i personlige fortællinger og fælles temaer. Der vil desuden være introduktion til øvelser i mindfulness, som den enkelte kan tage med sig som inspiration til mestringsorienteret værktøj efter weekenden. Der er afsat tid til gåture og fælles hygge.
For program, yderligere information og tilmelding besøg Landsforeningens egen omtale her.