Livslinien åbner en chat
Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.
Den 1. maj 2014 udvider Livslinien sit rådgivningstilbud med en chat. Det betyder, at man fremover hver mandag og torsdag mellem kl. 17-21 kan chatte med en af vores frivillige rådgivere.
Chatten er for alle, der er berørt af en selvmordsproblematik. Her har man mulighed for at chatte med en af vores frivillige rådgivere, der er vant til at tale om selvmordstanker, det at være i krise, eller blot det at være trist og ked af det. En samtale på chatten vil typisk komme til at vare mellem en halv til en hel time.
For yderligere information besøg www.livslinien. dk.