Ny rapport: Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter

Vær opmærksom på at denne artikel er arkiveret. Artikler i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Center for Selvmordsforskning har netop udgivet rapporten Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter.

At blive ramt af en kræftsygdom kan ændre radikalt ved det enkelte menneskes livsperspektiv. Håb får en central plads i dagligdagen hos den kræftramte og de pårørende, og kan bidrage til at livsmodet fremmes – trods alt. Håb er modsætningen til håbløshed, som kan føre til alvorlige tanker om selvmord. Håb kan give glæde og fornyet energi i hverdagen og i nuet. Håb kan mindske eller fjerne tankerne om, at livet ikke er værd at leve. Håb kan skabe visioner om det gode liv med og for den anden på kort og på lang sigt.

Det foreliggende forskningsprojekt handler om håb blandt kræftramte. Vi ved, at kræftramte har en øget risiko for selvmordsadfærd, men havde ingen viden om, hvad der beskytter de kræftramte mod alvorlige selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Derfor blev dette forskningsprojekt igangsat.

Rapporten indgår i projektet Støtte til forskning i belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd og anden selvskadende adfærd blandt grupper, hvor selvmordsrisikoen er høj.

Denne tekst blev senest opdateret den 13/06/2023