Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter

Vigtig pris information

Hvis du har problemer med at downloade publikationer, så prøv en anden browser f.eks. Chrome eller Firefox. Explorer er ikke længere kompatibel med vores hjemmeside.

Kun gratis download
Kategori: Rapporter

Fra rapportens forord

At blive ramt af en kræftsygdom kan ændre radikalt ved det enkelte menneskes livsperspektiv. Håb får en central plads i dagligdagen hos den kræftramte og de pårørende, og kan bidrage til at livsmodet fremmes – trods alt. Håb er modsætningen til håbløshed, som kan føre til alvorlige tanker om selvmord. Håb kan give glæde og fornyet energi i hverdagen og i nuet. Håb kan mindske eller fjerne tankerne om, at livet ikke er værd at leve. Håb kan skabe visioner om det gode liv med og for den anden på kort og på lang sigt.

Det foreliggende forskningsprojekt handler om håb blandt kræftramte. Vi ved, at kræftramte har en øget risiko for selvmordsadfærd, men havde ingen viden om, hvad der beskytter de kræftramte mod alvorlige selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Derfor blev dette forskningsprojekt igangsat.

Resultaterne fremgår af denne rapport og er fremkommet gennem interviewundersøgelser af kræftramte, pårørende og fagpersoner. Forskningsprojektet er unikt såvel nationalt og internationalt. Der er ikke tidligere gennemført et forskningsprojekt om håb som beskyttende faktor for selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt kræftramte.

Der er grund til at takke de mange kræftramte, som har bidraget til at få belyst problemer ud fra vidt forskellige synsvinkler på tværs af køn, alder og kræftdiagnose. Tak for de mange overvejelser, som I har videregivet. I har ud fra jeres oplevelser og erfaringer bidraget med ny viden. En særlig varm tak skal rettes til personale på RehabiliteringsCenter Dallund og til fysioterapeut og Master i Rehabilitering, Vibe Mørch Sørensen, Sundhedscenter Vejle. Nævnte har fortalt kræftpatienter om projektet. Karin Overgaard har systematisk og ihærdigt arbejdet med gennemskrivning af interviews og dataindtastning. Tak – og tak for mange samtaler om livsbekræftende forhold trods kræftdiagnoser.

Uden økonomisk støtte havde forskningsprojektet ikke kunne gennemføres. Der er derfor grund til at takke Social-, Børne- og Integrationsministeriet for støtte.

Lilian Zøllner
Oktober, 2013