SAYLE – Saving Young Lives in Europe
Formål
SAYLE er forsknings- og forebyggelsesprojekt, som sigter mod gruppen af unge i de videregående ungdomsuddannelser. Projektets formål er at afdække, analysere og beskrive unges tanker om selvmord/selvskade samt selvskadende adfærd og på den baggrund muliggøre, at der kan igangsættes forskningsbaseret forebyggelse rettet mod den unge selv.
Metode
SAYLE er et web-baseret elektronisk spørgeskema, som besvares på den enkelte skole og bearbejdes på Center for Selvmordsforskning.
Projektets metoder er valgt med henblik på at opfange flest mulige beskyttende og belastende faktorer som grundlag for forskningsbaseret forebyggelse.
Projektet omfatter:
- Spørgeskemaundersøgelse
- Interviewundersøgelse
Undersøgelse foregår på de gymnasier, som har indvilliget i at medvirke. Spørgeskemaet er bygget op omkring temaer som spisevaner/-forstyrrelser, alkoholforbrug, selvskadende adfærd, selvmordstanker, værdier, sårbarhed etc.
Forebyggelse kan efterfølgende bestå af det forskningsbaserede interventionsprogram Travellers. Travellers tilbydes unge, som har givet udtryk for mistrivsel.
Status
Afsluttet. Videreudvikling af spørgeskemaet samt vidensformidling via faktahæfter, hjemmeside, nyhedsbreve, artikler, fremlæggelse ved konferencer og seminarer foregår løbende. Se endvidere højre spalte.
Støttet af
Projektet blev støttet af Socialministeriet.