Selvmordsadfærd blandt mænd i alderen 40-59 år
Fra rapportens forord
I alt 141 mænd i aldersgruppen 40-59 år har hjulpet med at belyse selvmordsadfærd ved at besvare et spørgeskema. Mange af mændene er også kommet med deres egne bud på, hvorfor mænd har en forhøjet selvmordsrisiko og på, hvordan mænd kan beskyttes mod at begå selvmord. Alle disse gode kommentarer har været essentielle for projektet.
Mange organisationer gør heldigvis allerede en stor indsats for mænds sundhed. Jeg håber, at foreliggende undersøgelse kan bidrage med en viden, der kan danne grundlag for flere spændende forskningsprojekter og bidrage til det selvmordsforebyggende arbejde blandt mænd.
Der skal lyde et stort tak til alle de mænd, der har deltaget i undersøgelsen og til de mænd, som har hjulpet med udarbejdelsen af spørgeskemaet. Uden jer havde projektet ikke været muligt. Jeg vil også gerne takke Odense Musikbibliotek, Café Paraplyen, Musikhuset Posten, Mandecentret og Alex Andersen Ølund A/S, som alle har hjulpet med at distribuere spørgeskemaet til mænd i målgruppen.
Cand.scient.san.publ. Sarah Grube Jakobsen takkes for uundværlig sparring igennem alle projektets faser, og cand.scient.oecon og Ph.D. Erik Christiansen takkes for statistisk råd-givning. Lilian Zøllner og Karin Aaskov Overgaard har med tålmodighed læst korrektur på rapporten, og alle mine andre kollegaer fra Center for Selvmordsforskning har altid været til rådighed med både faglig vejledning, et klap på skulderen og et smil på læben. Det skal de have tak for.
Kathrine Aarøe Jørgensen
December 2017