Ny video: Hvordan kan sundhedspersonale skabe rum for den svære samtale?
Det er vigtigt, at sundhedspersonalet skaber rum for den svære samtale.
Det mener både Morten Sodemann og Dorthe Nielsen, som begge møder mennesker med selvmordstanker og selvmordsadfærd i deres daglige arbejde.
De forholder sig til, hvordan sundhedspersonale kan møde borgere og patienter med selvmordstanker fra forskellige kulturelle baggrunde og i forskellige aldre. De peger begge på, at sundhedspersonalet skal skabe tillid og tryghed omkring den svære samtale for at hjælpe patienterne videre.
Du kan se flere af deres pointer på vores nye YouTube-kanal. Videoen er en del af SOSU-projektet, som er et samarbejde mellem Center for Selvmordsforskning og Center for Selvmordsforebyggelse – Region Syddanmark. Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrien i Region Syddanmark samt Sundhedsstyrelsen.