Sårbarhed og (Mis)trivsel blandt unge – i Folkeskolens ældste klasser

Fra rapportens forord

I 1972 var jeg med til at oprette de første observationsklasser for børn og unge, som mistrivedes, var “vanskelige” eller som skadede sig selv. Senere fulgte en række forskningsprojekter om unge, deres værdier og holdninger samt etiske overvejelser om liv og død. I 2001 bad Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord mig om at udarbejde en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skulle blandt andet omfatte de faggrupper, som havde med den unge aldersgruppe at gøre: lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, praktiserende læger og præster. Arbejdet med uddannelsesplanen bragte mig i kontakt med en lang række mennesker, som pegede på, at der manglede forskning om unges sårbarhed, tanker om selvskadende handlinger samt omhele den proces og de faktorer, som kan føre til selvskade. Forskningsbaseret viden måtte danne fundament for forebyggelse af selvskadende adfærd.

Foranstående danner baggrunden for min forskningsinteresse for unges sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd. I de mange år, der er gået forud for det foreliggende arbejde, har kontakten og samtaler med mennesker i alle aldre bidraget til at belyse emnet ud fra vidt forskellige synsvinkler, og jeg har under arbejdet sendt dem mange venlige tanker.

Dataindsamlingerne i 2001/2002 og i 2006/2007 er gennemført med økonomisk støtte fra Egmont Fonden. Dataindsamlingen er omfattende og giver meget vigtigt indsigt i de problemer og livsomstændigheder, der kan føre til selvskade. En indsigt og viden, som kan danne grundlag for forskningsbaseret forebyggelse.

Lilian Zøllner, marts 2009